Loading ...
Sorry, an error occurred while loading the content.
 

Re: [folkspraak] Digest Number 516

Expand Messages
  • Brian Davis
    Pretty readable! Do you know a link online to the original Danish version of this poem (so I can look up the original with my Danish dictionary)? Can you
    Message 1 of 3 , Aug 4 8:47 AM
      Pretty readable! Do you know a link online to the original Danish version of
      this poem (so I can look up the original with my Danish dictionary)? Can you
      translate this into your current version of Folkspraak? Maybe do a line by
      line comparison between your old and new style Folkspraak?

      Thanks,
      Brian

      Date: Sat, 02 Aug 2003 09:46:10 -0500
      From: bonesplitter@...
      Subject: A long poem in ancient folkspraak

      I just find this old file on my computer, it is one of the earliest thing i
      wrote in folkspraak, must be almost a year old, it is a translation of the
      damish national poem "Guldhornene" + a nice introduction i made, i post it
      here for your enjoyment, perhaps i should retranslate it. You will probably
      see that it doesn't rhime anymore (the original dansih poem did,) but i am
      not a poet so i am not good at tranlslating poems so that they keep their
      poetic value, however it still looks like a poem.
      There is a english translation too, that i made at the same time as the
      poem, i havent' checked how correct it is.


      Christian
    • bonesplitter@email.com
      her ar det original dansk versjon von de digt. ik hav findet her : www.ydigte.dk ik hav ok findet en tekst skrivt von Oehlenschlager, in de hi skriv warom hi
      Message 2 of 3 , Aug 5 6:28 AM
        her ar det original dansk versjon von de digt. ik hav findet her : www.ydigte.dk
        ik hav ok findet en tekst skrivt von Oehlenschlager, in de hi skriv warom hi makde de digt.


        De higer og söger
        i gamle Böger
        i oplukte Höie
        med speidende öie,
        paa Sværd og Skiolde
        i muldne Volde,
        paa Runestene

        blandt smuldnede Bene.
        Oldtids Bedrifter
        anede trylle;
        men i Mulm de sig hylle,
        de gamle Skrifter.
        Blikket stirrer,
        sig Tanken forvirrer.
        I Taage de famle.
        "I gamle gamle
        hensvundene Dage!
        da det straalte i Norden,
        da Himlen var paa Jorden,
        giv et Glimt tilbage!"

        Skyen suser,
        Natten bruser,
        Gravhöien sukker,
        Roser sig lukker.
        De övre Regioner
        toner!
        De sig möde, de sig möde,
        de forklarede Höie,
        kampfarvede, röde,
        med Stierneglands i öie.
        "I som raver i blinde,
        skal finde
        et ældgammelt Minde,
        der skal komme og svinde!
        Dets gyldne Sider
        skal Præget bære
        af de ældste Tider.
        Af det kan I lære.
        Med andagsfuld ære
        I vor Gave belönne.
        Det skiönneste Skiönne,
        en Möe
        skal Helligdommen finde!"
        Saa synge de og svinde.
        Lufttonerne döe!
        Hrymfaxe den sorte
        puster og dukker
        og i Havet sig begraver.
        Morgenens Porte
        Delling oplukker,
        og Skinfaxe traver
        i straalende Lue
        paa Himlens Bue.
        Og fuglene synge.
        Dugperler bade
        Blomsterbade
        som Vindene gynge.
        Og med svævende Fied
        en Möe hendandser
        til Marken afsted.
        Violer hende krandser.
        Hendes Rosenkind brænder,
        hun har Lilliehænder.
        Let som en Hind
        med muntert Sind,
        hun svæver og smiler;
        og som hun iler
        og paa Elskov grubler -
        hun snubler!
        og stirrer og skuer
        gyldne Luer,
        og rödmer og bæver
        og zittrende hæver
        med undrende Aand,
        af sorten Muld,
        med sneehvide Haand,
        det röde Guld.
        En sagte Torden
        dundrer!
        Hele Norden
        undrer!
        Og hen de stimle
        i store Vrimle
        og grave og söge
        Skatten at foröge.
        Men intet Guld!
        Deres Haab har bedraget.
        De see kun det Muld,
        hvoraf de er taget.
        Et Sekel svinder!!
        Over Klippetinder
        det atter bruser.
        Stormenes Sluser
        bryde med Vælde.
        Over Norges Fielde
        til Danmarks Dale
        i Skyernes Sale,
        de forklarede Gamle
        sig atter samle.
        "For de sieldne Faae
        som vor Gave forstaae,
        som ei Jordlænker binde,
        men hvis Siele sig hæve
        til det Eviges Tinde,
        som ane det Höie
        i Naturens öie,
        som tilbedende bæve
        for Guddommens Straaler,
        i Sole, i Violer,
        i det Mindste, i det Störste,
        som brændende törste
        efter Livets Liv,
        som - o store Aand
        for de svunde Tider!
        see dit Guddomsblik
        paa Helligdommens Sider,
        for dem lyder atter vort Bliv!
        Naturens Sön,
        ukiendt i Lön,
        men som sine Fædre
        kraftig og stor,
        dyrkende sin Jord,
        ham vil vi hædre,
        han skal atter finde!"
        Saa synge de og svinde.
        Hrymfaxe den sorte
        puster og dukker,
        og i Havet sig begraver.
        Morgenens Porte
        Delling oplukker,
        og Skinfaxe traver
        i straalende Lue,
        paa Himlens Bue.
        Ved lune Skov
        öxnene trække
        den tunge PLov,
        over sorten Dække.
        Da standser Ploven,
        og en Gysen farer
        igiennem Skoven.
        Fugleskarer
        pludselig tier.
        Hellig Taushed
        alt indvier.
        Da klinger i Muld
        det gamle Guld.
        Tvende Glimt fra Oldtidsdage
        funkler i de nye Tider.
        Selsomt vendte de tilbage,
        gaadefyldt paa röde Sider.
        Mystisk Helligdom omsvæver
        deres gamle Tegn og Mærker.
        Guddomsglorien ombæver
        Evighedens Underværker.
        Hædrer dem, thi Skiebnen skalter!
        snart maaskee de er forsvunden.
        Jesu Blod paa Herrens Alter
        fylde dem, som Blod i Lunden.
        Men I see kun deres Lue,
        ikke det ærværdigt Höie!
        Sætte dem som Pragt tilskue
        for et mat nysgierrigt öie.
        Himlen sortner, Storme brage!
        Visse time du er kommen.
        Hvad de gav de tog tilbage.
        Evig bortsvandt Helligdommen.
        [...]
        Jeg besøgte Steffens. Han boede i en underlig gammel Sal, med sælsomt malede Paneler; Jacob Bøhmes Aurora laa op-slaaet paa Bordet. Han begyndte at tale med mig Kl. 11 om Formiddagen, og saaledes bleve vi ved til Kl. 3 om Natten; altsaa i fulde sexten Timer. Imidlertid spiste vi Beefsteak og drak Viin hos Richters, spadserede til Frederiksberg, gik Søndermarken rundt, og begave os derfra til Kiøbenhavn, hvor jeg sov hos Steffens om Natten, men sprang drømmende ud af Sengen og larmede, da jeg havde slumret noget. Morgenen derpaa, efter Frokosten, gik jeg hiem, og satte mig strax hen at skrive det lyriske Digt: Guldhornene, for at bevise Steffens, at jeg var en Digter, hvorom han, efter det forhen kiendte at dømme, lod til at have nogen Tvivl. Han tilstod, at han, efter det Digt at slutte, som han havde læst af mig, havde forestillet sig mig som en gammel udlevet Mand med Paryk og Guldhuuskasse. Denne Sang var nemlig det satiriske Digt: Til Apoll, tilskaaret efter gammelt Snit,
        men dog ikke uden Salt. Jeg har derfor ogsaa, desuagtet, siden optaget det i mine Samlinger.
        Paa Kunstkammeret vare nylig de to ældgamle Drikkehorn stiaalne bort, og smeltede af Tyven, saa at de ginge for evig tabte for Efterverdenen. Denne Hændelse tog jeg allegorisk, og fortalte, at Hornene vare fundne til Løn for tro Oldforskning, men atter borttagne af Guderne, fordi man ingen Sands havde for deres Værd og kun begabede dem nysgierrigt som andre Curiøsiteter.
        "Ei, min Bedste!" sagde Steffens, da jeg havde forelæst ham dette Stykke, "De er jo virkelig en Digter!" - Jeg svarede ham, at jeg selv var fast af den Formodning. Nu tog han sig ret ivrigt af mig, og vi vare fra den Dag af uadskillige.
        [...]
        Oehlenschlägers, Adam, Oehlenschläegers Ungdomserindringer udgivne ved Louis Bobé, J.L. Lybeckers Forlag, Kbh: 1915. s. 176.


        ----- Original Message -----
        From: "Brian Davis" <brian.davis@...>
        Date: Mon, 4 Aug 2003 08:47:53 -0700
        To: <folkspraak@yahoogroups.com>
        Subject: Re: [folkspraak] Digest Number 516

        > Pretty readable! Do you know a link online to the original Danish version of
        > this poem (so I can look up the original with my Danish dictionary)? Can you
        > translate this into your current version of Folkspraak? Maybe do a line by
        > line comparison between your old and new style Folkspraak?
        >
        > Thanks,
        > Brian
        >
        > Date: Sat, 02 Aug 2003 09:46:10 -0500
        > From: bonesplitter@...
        > Subject: A long poem in ancient folkspraak
        >
        > I just find this old file on my computer, it is one of the earliest thing i
        > wrote in folkspraak, must be almost a year old, it is a translation of the
        > damish national poem "Guldhornene" + a nice introduction i made, i post it
        > here for your enjoyment, perhaps i should retranslate it. You will probably
        > see that it doesn't rhime anymore (the original dansih poem did,) but i am
        > not a poet so i am not good at tranlslating poems so that they keep their
        > poetic value, however it still looks like a poem.
        > There is a english translation too, that i made at the same time as the
        > poem, i havent' checked how correct it is.
        >
        >
        > Christian
        >

        --
        __________________________________________________________
        Sign-up for your own FREE Personalized E-mail at Mail.com
        http://www.mail.com/?sr=signup

        CareerBuilder.com has over 400,000 jobs. Be smarter about your job search
        http://corp.mail.com/careers
      • bonesplitter@email.com
        here is my new version of the gullhornen. I couldn t mail a staxa by stanza comparision but check out the historyen folder, I have uploaded it there. Dit ar en
        Message 3 of 3 , Aug 6 3:14 PM
          here is
          my new version of the gullhornen. I couldn't mail a staxa by stanza comparision but check out the historyen folder, I have uploaded it there.


          Dit ar en digt von Adam Oehlenschläger, det grotest danisk digter.
          De digt ar in 1802 skrivt, det war det first grot romantisk dig in Danmark, dets ide ar tu ere de natur, det panteistisk sehing an kristendom. De digt kritiser de rationel, det ar nigt de, wu kikk ond suk, wu find de hornen. Det ar de fruje, ond de danisk son von de natur, wu kann de finden de hornen.
          de tvo gullhornen vord findet negst Gallehus negst de stad Møgeltønder in jutland in de jaren 1639 ond 1734 von fruje “Kirsten svendsdatter” ond “Jerk Lassen”
          efter de havde brukdes soals drinkenhornen von danisk konigen, vord de in en Museum settet. in de digt seh vi , dat Oehlenschläger kritiser dit; Oehelenschlägger find, dat de skallde haven brukdes for Jesus ond God tu eren. In jar 1802 vordede de gullhornen stilt von en mann, wu makkde de gullhornen tu gullgeld. Befor havde srivt de digt, findede man nigt de gullhoren vigtig, men efter ar de vordet en symbol von de danisk aldtid,danisk faterlandlive ond det romantiske periode.
          Dit dagt, on ander digten von Oehelnschlägger sprak von nigt blott en nordisk folkgemenskap, men ok en gemenskap med Dytskland. Oehlenschlägger hav skrivt muj digten op dytsk, ond hi findede de nigt gud, wenn Dytskland (Pryssen) on Danemark geh tu krig med enander in 1848.

          De Gullhornen ar en symbol von folkgemenskap, germansk spraakgemenskap, kande man sagen, fordi der op de gullhornen ar en von de first eksempelen von en germansk spraak, on det first eksempel von en nordgermansk spraak.
          der steh op de klejn gullhorn “ Ek Hlewagastir holtijar horna tawido” dit ar in Folkspraak “Ik Legast von holt makkde de horn, men det kann ok bedyten “Ik Legast Holt’s son makkde de horn”
          or “Ik Legast de vald’s son makkde de horn” Men i realitet vet man nig, wat “tawido” bedyt.


          De kikk ond suk
          In de ald buk
          in openet hogen
          med spejdende ojen
          an sverden ond skilden
          in erdent vollen

          an runestenen
          negst brekkende benen

          aldtid’s dyden
          unsehenlik ar.
          Men in dunkel sig hil,
          de ald skrivten.
          De blikk stirr,
          sig de denke forvir.
          in mist de fummel.
          “Je ald ald
          forlort dagen,
          wenn det stralde in de Nord
          wenn Himmel var op de erd
          send jer’s ligt turugg!”

          De sky sus
          de nagt brus
          de gravhog sukkt
          de rose sig stenf
          de hoger regionen
          tone
          de sig treff, de sig treff
          de hellig hogen
          kampfarvt roden
          med sternenligt in ojen.

          Je, wu fummel als blinden
          skalk finden
          en erk ald ligt,
          dat skall kommen ond forlores
          dats gullt siden
          skall de mark dragen
          von de aldste tiden.
          Vondat kann je lernen.
          Med hellig ere
          je ons’ givt belon
          dat skonste skon
          en mejd
          skall de helligdom finden
          dann sing de ond svind
          De lufttonen dod!


          Hrymfaxe de svart
          prust ond dukk
          ond in de hau sig begrav.
          morgen’s porten
          Delling open
          Ond skinfaxe geh
          in stralende ligt
          op de himmel’s buge

          Ond fogelen sing.
          duwperlen bad
          blumenbladen,
          meddat de vind spil.
          Ond med flotende foten
          en mejd hindans
          tu de felt hinut.
          Violen shi omgiv
          har rosehovd brenn,
          shi hav liljehanden
          lett als en hind
          ond frolik denk
          Shi flot ond smil
          Ond wejl shi lop
          ond an liven denk—
          she fall
          ond stirr ond skuhe
          gullt ligt,
          ond rodes ond angstes
          ond sitternde lift
          med vunderende gejst
          ut svart erd
          med snevit hand
          De rod gull.

          En legt torden
          hores!
          de hel Nord
          vunder!

          Ond dartu de komm
          in grot flokken
          ond grav ond suk
          de skat tu forgroten
          Dems hop hav bedragt
          de seh blott de erd
          ut de de ar nemt
          En sekel svind

          over klippetoppen
          det igen brus
          stormen’s slossen
          brekk med magt
          over Norveg’s bergen
          tu Danmark’s dalen
          i skyen’s salen
          de vis alden
          sig igen treffen.

          For de selten feu,
          wu ons’ givt forsteh,
          wu de erd nigt binn,
          men wu’s selen sig hev
          tu de evigen’s topp,
          wu fyl de hoge
          in natur’s oje,
          wu anbittende sitter
          for goddomen’s stralen,
          in sonnen, in violen
          in dat klejneste, in dat groteste,
          wu brennende turst
          an de liv’s liv,
          wu—grot gejst
          vond de svindt tiden!
          seh din goddomsblikk
          op de helligdoms siden,
          for dem hores igen ons’ bliv!
          Natur’s son
          unkennt, unseht,
          men soals sin fateren
          kraftfull ond grot,
          verkende sin erd,
          him vill vi hillen,
          hi skall igen finden!”
          Dann sing de ond svind.

          Hrymfaxe de svart
          prust ond dukk
          ond in de hau sig begrav.
          morgen’s porten
          Delling open
          Ond skinfaxe geh
          in stralende ligt
          op de himmel’s buge
          dann stopp da plou
          ond angst flig
          durg de vald
          de fogelsang
          plotselik halt
          hellig ruhe
          all invih.

          det kling in erd
          de ald gull

          tvo glimten von aldtiddagen
          funkel in de neu tiden
          selsamlik komde de turugg
          radselfull op rod siden.

          mystisk helligdom flot
          ut dems ald tegnen on marken.
          de goddomglorie utgeh
          von evighet’s vunderen.

          er dem, fordi de tid geh!
          snart majske de ar forsvindet
          Jesus’s blot op Der Herr’s alter
          fill dem, soals blod in vald.

          Men je seh blott dems ligt
          nigt de erfull hoge
          sett dem soals pragt tu skuhen
          for en grau ond neugerig oje.

          de himmel svartes, stormen donner
          sikker stund de ar kommt
          wat de givde, turugg de nemde
          eviglik svindede de helligdom.

          --
          __________________________________________________________
          Sign-up for your own FREE Personalized E-mail at Mail.com
          http://www.mail.com/?sr=signup

          CareerBuilder.com has over 400,000 jobs. Be smarter about your job search
          http://corp.mail.com/careers
        Your message has been successfully submitted and would be delivered to recipients shortly.